Etisk handel, måske bedre kendt som CSR. CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibilities og handler om virksomheders samfundsansvar.
Etisk handel handler om arbejds- og miljøforhold. Idet WHITEWEARs produkter er produceret i bl.a. Fjernøsten, ønsker vi og forpligter vi os til, at gøre en ekstra indsats for at sikre arbejds- og miljøforholdene her. Sådan tager vi ansvar for arbejdsforholdene
Ved WHITEWEAR sætter vi arbejdet med Etisk og Social ansvarlighed højt på dagsordenen. Vi ønsker at tage medansvar for arbejdsforholdene hos de mennesker, vi samarbejder med. Det er vores ansvar at gøre hvad vi kan for at sikre, at de arbejder under gode og ansvarlige forhold og vilkår.
Vi har skrevet en Code of Conduct
WHITEWEAR har nedskrevet en Code of Conduct, der er delt med vores samarbejdspartnere, leverandører, kunder samt ansatte ved WHITEWEAR. Vores Code of Conduct indeholder forventninger og krav stillet til alle samarbejdspartnere og ansatte af WHITEWEAR.
Medlemskab af amfori BSCI
WHITEWEAR er medlem af amfori BSCI og bruger dette som redskab til at styre og udvikle gode etiske og sociale forhold sammen med vore leverandører. Som medlem af amfori BSCI har vi og vores leverandører adgang til en masse uddannelses materiale. Dette hjælper os til at opnå og vedligeholde en god dialog og et stærkere samarbejde med vores leverandører om at skabe en socialt ansvarlig leverandørkæde.
Stærke relationer med vores samarbejdspartnere
Her ved WHITEWEAR arbejder vi med udgangspunkt i en stærk relation. Vi ved at et godt og langt samarbejde, er mindst lige så vigtig som gode redskaber og kontrol. Vi arbejder for at vores samarbejdspartnere er partnere, i det lange løb og at vi kan udvikle os med tidens krav, sammen.
Hos WHITEWEAR er et solidt forretningsforhold kernen i vores samarbejde. Vi ved, at lange og gode partnerskaber er lige så meningsfulde som ordentlige værktøjer og kontrol. Når det kommer til at vælge leverandører og samarbejdspartnere, er vi med på det lange løb, for at udvikle sig med tidens krav – sammen. Procedurer skal hjælpe med at sikre ansvarlighed
For den fortsatte udvikling af etisk god handel hos WHITEWEAR og samarbejdspartnere har vi fastsat forskellige mål og procedurer. Hvert halve år evaluerer vi på disse, om vi har noget vores mål og delmål, hvordan vi synes arbejdet med Etisk handel går og får rettet til hvis vi ser at vores indsats vil give bedre resultater på anden vis.
Vi har nedskrevede procedurer, skulle der opstå tvivl om hvordan vi skal håndtere eventuelt opståede situationer. Her iblandt har vi besluttet at ’alle samarbejdspartnere skal tilbydes et godt amfori BSCI on-boarding forløb og løbende træning’ og at ’WHITEWEAR forpligter sig til at deltage aktivt i en positiv udvikling hos leverandører og samarbejdspartnere via amfori BSCI arbejdet, for på denne måde at opnå eller opretholde A og B audit resultater’. Sådan forpligter vi os til amfori BSCI
Skulle vi opleve manglende engagement eller fremgang fra samarbejdspartnere i arbejdet med ansvarlighed, er WHITEWEAR forpligtet til at undersøge årsagen og herefter søge vejledning ved amfori’s danske kontaktpersonen. Vi ønsker kun i yderste tilfælde at afslutte et samarbejde pga. manglende forbedringer i amfori BSCI øjemed. WHITEWEAR skal altid tage højde for de mennesker, der arbejder hos samarbejdspartneren og have for øje, at et afsluttet samarbejde kan skabe dårligere vilkår for de ansatte.
Vi håber dette har givet dig indsigt i vores arbejde mod at blive og forblive en bæredygtig leverandør af kvalitets tekstiler, til konkurrencedygtige priser. Hvis du har spørgsmål vedrørende dette dokument, tilhørende dokumenter eller vores ansvarlige forsyningskædestyring generelt, så tøv ikke med at kontakte os.
EU’s affaldsdirektiv er i gang med at ændre lovgivningen for affaldshåndtering og dermed opfordre til et skift imod cirkulær økonomi. Fra juli '23 skal de danske kommuner indsamle tekstilaffald separat, efterfulgt af resten af EU i 2025. I 2022 tager flere pilotprojekter form for at være med til at bane vejen, som Tekstil Symbiose Herning er del af.
Den cirkulære økonomi er en model for forbrug og produktion, hvor produkters livscyklus er udvidet. Det betyder at virksomheder indenfor tekstil også skal til at tænke i nye og mere cirkulære muligheder. Den gamle og velkendte ’brug-og-smid-væk’ kultur skal ændres. Udvikling af teknologi, netværk og innovation skal være med til at komme i mål med løsninger til effektiv genanvendelse af tekstiler. Det bringer os til Tekstil Symbiose Herning
Vi har netop været til Nytårskur med Tekstil Symbiose Herning og de andre deltagende SMV’er, Innovatører og større virksomheder. Det var spændende at lytte med på iværksatte makkerskaber. De strækker sig på tværs af tekstilindustriens nuværende rammer og skaber allerede nu nye vinkler på løsninger til vores fælles mål – at genanvende brugt tekstil.
Helt konkret er Tekstil Symbiose Herning et 2-årigt projekt støttet af Den Europæiske Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Målet er at stå klar med mulige løsninger til tekstil affaldshåndtering og den lovgivning om samme, der i Danmark, træder i kraft 2023 (Læs eventuelt tidligere opslag om EU's affaldsdirektiv på LinkedIn). WHITEWEAR er tilmeldt Tekstil Symbiosen
WHITEWEAR er en af de tilmeldte SMV’er og det er vi utrolig glade for. Vi er allerede i gang med at identificere hvilke muligheder, der er for at genanvende tekstilaffald i vores kæde. Vi ser frem til at afprøve og skabe Cirkulære Forretningsmodeller!
Langt det meste af vores tekstil er hvid eller ubleget. Det giver os nogle muligheder for at undersøge hvad ensfarvet tekstilaffald kan bruges til og hvem, der efterspørger disse. Herudover er WHITEWEAR’s tekstiler primært fremstillet i bomuld og bomuld polyester, hvilket gør tekstilerne til nogle relativt ukomplicerede tekstiler. Vi har mange ideer til mulig genanvendelse af vores hvide tekstiler, så nu gælder det om at netværke og søge den rette teknologi. Vi vil gerne hjælpe vores kunder
Udover, at WHITEWEAR er godt i gang med en omstilling imod en stadig mere bæredygtig forretning, så vil vi også gerne styrke vores forretning. Det vil vi gøre ved at blive en endnu bedre samarbejds- og sparringspartner for vores kunder. Vi ved, at de har brug for viden om samt aftagningsmuligheder for deres tekstilaffald. Det håber vi, via Tekstil Symbiosen, at komme tættere på at kunne tilbyde vores kunder.
Kontakt os hvis du har spørgsmål til os, vores produkter eller vores deltagelse i Tekstil Symbiosen. Vi ser frem til at høre fra dig ?. WHITEWEAR kan fejre 10 års jubilæum i dag! Det har været en vild rejse, med masser af super spændende udfordringer. En ting ligger helt fast, det var den helt rigtige beslutning at starte op og vi var ikke i tvivl om potentialet i branchen!
WHITEWEAR er lykkes godt og det skyldes ikke mindst gode og stærke samarbejder. Vi har dygtige og dedikerede medarbejdere, partnerskaber, samarbejdspartnere og kunder. Mennesker, der er og har været afgørende for WHITEWEAR gennem årene. Tak til Jer alle! For os er et godt samarbejde frugten af gensidig respekt og ærlighed og det er det vi møder. WHITEWEAR’s spændende rejse fortsætter og vi vil fokusere endnu stærkere på bæredygtighed. Vi skal passe på hinanden og vores jord. Vi stiller blandt andet skarpt på miljø udfordringerne i branchen og dygtiggør os i, hvordan vi kan udvikle os på vores produkter. Vi vil fokusere på at øge andelen af bæredygtige tekstiler til sundhedssektoren i Skandinavien.
Der står grøn omstilling på rigtig mange virksomheders plakater lige nu! Og med god grund; vi skal passe på planeten og vores ressourcer og må derfor intensivere den aktive handling og omstilling. Men hvordan hopper man ombord på det uundgåelige tog af bæredygtige alternativer, kvalitetssikrende certificeringer og sunde produktionsforhold?
Ved WHITEWEAR er vi specialister i materialer og materialevalg. Vi har en stærk bæredygtig profil og vi hjælper dig i gang med dine tekstiler. I det følgende er alt hvad du skal vide om Genanvendt Polyester. Genanvendt polyester – slidstærk siden 1993
WHITEWEAR anbefaler at lade Jeres arbejdstøj omstille til produkter, der indeholder Genanvendt Polyester (i stedet for konventionel polyester) - også kendt som Recycled Polyester. Polyester er, som du kender det, energibesparende at tørre, blødt og slidstærkt. Det samme gælder for den Genanvendte Polyester.
Selvom det måske kan virke som den seneste nye trend, så har Genanvendt Polyester eksisteret siden 1993 – den eneste forskel fra dengang til nu er at teknologien er blevet bedre og kvaliteten af det producerede nu er bedre. Genanvendt polyester bliver i dag brugt til et hav af forskellige produkter hvor de gode egenskaber samt slidstyrken kommer til sin ret. For beklædningsgenstande som træningstøj, arbejdstøj, personalebeklædning, strømper, med mere giver det rigtig god mening. Læs om hvad d skal være opmærksom på når du vælger uniform til din afdeling i blogindlægget, Dit overblik: Den rette beklædning til sundhedssektoren. Personalebeklædning af Genanvendt Polyester – hvorfor?
Foruden den gode slidstyrke så er Genanvendt Polyester også enormt hurtig tørrende på kroppen. I praksis betyder det at hvis du, på din arbejdsplads, har brug for arbejdstøj, der kan tørre op når du har haft varmen, så vælg trygt den Genanvendte Polyester som en del af indholdet til jeres arbejdstøj.
Ydermere, så er personalebeklædning og arbejdstøj generelt tøj, der bliver brugt igen og igen. Ved at vælge et produkt, der kan tåle gentagende vask uden at miste facon, farve og funktion, så tager du et bæredygtigt valg. Du sparer på kloden ressourcer både på råmaterialer men også ved at gøre ét godt køb, i stedet for mange dårlige. Bliv klogere på personalebeklædning ved at læse blogindlægget 3 ting du skal være opmærksom på, når du køber personalebeklædning til plejesektoren. Sådan sikrer vi en høj kvalitet på vores produkter
Når vi bruger Genanvendt Polyester i vores tekstiler, så sørger vi for at den Genanvendte Polyester er fremstillet i henhold til certificeringen GRS (Global Recycle standard). ). Ved at vælge Genanvendt Polyester med GRS certificeringen sikrer vi os fibrenes sporbarhed, arbejdernes løn- og miljøforhold. Det betyder altså at vi sikrer os, at den Genanvendte Polyester er produceret af plastik, der tidligere har været anvendt. Det kunne være gamle plastikflasker, fiskenet mm.
Ligesom alle vore andre produkter, er vores produkter i Genanvendte Polyester også Oeko-Tex certificeret. Det betyder at du beskytter dig selv og dine kollegaer mod skadelige kemikalier, der kan befinde sig i tekstiler uden Oeko-Tex certificeringen. Vil du vide mere om hvordan I kan bruge Genanvendt Polyester i jeres tøj og tekstiler?
Læs mere om vores produkter og kontakt os til en uforpligtende snak om mulighederne for at bruge Genanvendt Polyester på Jeres arbejdsplads.
WHITEWEAR blev pr. 1. marts 2021 medlem af amfori BSCI. Vi samarbejder med mange forskellige leverandører i hele verden, så det giver rigtig god mening for WHITEWEAR fortsat at arbejde for at forholdene hos vores samarbejdspartnere løbende forbedres.
Hvad er amfori BSCI
Amfori tror på en verden, hvor al handel giver sociale, miljømæssige og økonomiske fordele for alle. Derfor baserer amfori BSCI (Business Social Compliance Initiative), sit arbejde på et fælles adfærdskodeks. Dette adfærdskodeks består af 11 principper og værdier for etisk og social ansvarlig forretningsførelse. Adfærdskodekset indeholder ydermere en række specifikke krav til forholdene på de fabrikker hvor vores varer bliver produceret. Forholdende samt udviklingen heraf, bliver auditeret løbende af en uafhængig 3. part.
De 11. Principper
amfori kræver af deres medlemmer, at de aktivt deltager i den fortsatte udvikling ud fra de 11. principper. Medlemmer forpligter sig ydermere til at opfylde ansvaret for at respektere menneskerettigheder i det ansvar de har indflydelse på. Læs mere om hvilke certificeringer vi arbejder med og hvordan vi passer på miljø og arbejdsvilkår. Amfori’s værdier
amfori har 3 værdier som de selv og medlemmerne skal lade sig vejlede af; Fortsat forbedring, Samarbejde og Bemyndigelse.
Hvad betyder medlemskabet for os?
Hos WHITEWEAR er mange af vores samarbejdspartnere i forvejen BSCI auditerede. Vi ser nu frem til at kunne deltage aktivt i arbejdet om fortsat forbedring hos vores samarbejdspartnere og i vores forsyningskæde. De 11 principper repræsenterer de områder hvor vi hos WHITEWEAR forpligter os til at arbejde for en forsat forbedring i vores forsyningskæde.
Med medlemskabet hos amfori BSCI følger en læringsplatform, amfori Akademiet. Akademiet tilbyder læring, til både os og vores samarbejdspartnere, om at udvikle og holde en bæredygtig forsyningskæde. Denne viden vil vi tage med os når vi besøger vores samarbejdspartnere i hele verden, så vi sammen kan udvikle os. Hos WHITEWEAR går vi op i miljø og arbejdsvilkår og derfor er amfori BSCI medlemskabet en naturlig udvikling for os.
Læs mere om vores værdier og kontakt os til en uforpligtende snak om dine muligheder.
|