Når du arbejder på et sygehus, skal din uniform kunne holde til en travl hverdag – både hvad angår kvalitet og funktionalitet. Men hvad skal du ellers være opmærksom på, når du vælger tøj til sygeplejersker og læger? Præcis som med øvrigt arbejdstøj er høj kvalitet og slidstærke materialer et vigtigt parameter. Med en aktiv hverdag på sygehuset, er det vigtigt, at du fx ikke skal bekymre dig for, om bukserne er gennemsigtige, eller om du får et hul i din skjorte, fordi du kommer imod en kant. En uniform med god komfort Samtidig skal din uniform være behageligt at have på. Du har den på i mange timer (næsten) alle dage året rundt, så det skal være en god oplevelse at trække i uniformen. Din huskeliste, når du skal vælge tøj til sygeplejersker og læger: 1. Vær opmærksom på, at kvaliteten ikke er gennemsigtig Som sygeplejerske eller læge har du travlt med at sørge for dine patienter; du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt de kan se dit undertøj igennem din uniform. 2. Sørg for praktiske og rummelige lommer Uanset om du vælger en kittel, busseronne eller en skjorte, er lommer vigtige. Vi anbefaler et par store lommer med god plads nederst på skjorten og en brystlomme, som passer perfekt til din lommebeskytter. 3. Pasformen skal være i orden Lidt elastik i taljen på arbejdsbukserne kan fx gøre en stor forskel, ligesom du generelt kan vælge forskellige modeller, så du giver den enkelte sygeplejerske og læge mulighed for at vælge den model, der passer ham/hende bedst. 4. Høj kvalitet Dine nye uniformer skal vaskes mange gange ved høje temperaturer. Det betaler sig, at du vælger en god kvalitet, som holder vask efter vask. 5. Vælg de rette størrelser Din personaleflok skifter, og du skal altid have tøj i de rette størrelser til hele afdelingen. Er du selv i tvivl om, hvordan størrelsessammensætningen skal være, kan vi hjælpe dig ud fra vores erfaring. Som det plejer – eller nytænkning? For nogle, skal det være ”som det plejer”, for andre skal der ske små justeringer, mens andre igen ønsker en ny kollektion udviklet ud fra specifikke behov, ønsker og krav Uanset hvad dine ønsker er, er du meget velkommen til at kontakte os for sparring og et konkret tilbud. Står du overfor at skulle have helt nye uniformer til hele sygehuset, kan vi fx guide jer ift. valg af stofkvalitet, syninger med mere. Samtidig kan det være en fordel, at du nedsætter en projektgruppe, som finder frem til de forskellige afdelingers ønsker og i fællesskab prioriterer de ønsker og krav, I har til jeres uniformer. Vidste du, at sygeplejeuniformen går mere end 100 år tilbage i tiden?
Uniformen havde allerede dengang en stærk signalværdi. Den blev brugt til både at brande sygeplejen som et professionelt fag og give sygeplejersken en stærk identitet indenfor sit fag, bl.a. fordi sygeplejeuniformen adskilte den uddannede sygeplejer fra ufaglærte og øvrige ansatte på hospitalerne. Læs hele historien på www.dsr.dk
Vi har haft besøg af TV Midtvest til en snak om WHITEWEAR og den måde, vi arbejder på.
Mød Per Hundal og Jörg Westerhoff i denne korte reportage, hvor TV MidtVest går tæt på "drengene fra WHITEWEAR".
Se med, når vi fortæller om, hvordan vi driver vores forretning og få et glimt af kontoret i Herning og lagerhotellet i Ikast. Du har talt med dit team, og I har alle forskellige holdninger til, hvordan jeres arbejdstøj skal se ud. Lad os hjælpe dig med at træffe de rette beslutninger.
Vi har samarbejdet med flere kunder, som arbejder indenfor pleje og omsorg. Der er naturligvis forskelle på, hvordan de ønsker at designe deres uniformer, men vi har også fundet en række fællestræk, som vi har samlet til dig i denne oversigt. Få et hurtigt overblik over, hvad du skal være særligt opmærksom på, for at bestille den helt rigtige personalebeklædning til dine kollegaer på plejehjemmet eller i hjemmeplejen. Det er vigtigt, når du vælger uniform til pleje og omsorg Når du arbejder på et plejecenter eller i hjemmeplejen, har du brug for arbejdstøj, som både fungerer, når du er inde og ude. En uniform som fungerer, både når du skal cykle eller køre i bil og når du skal hjælpe en borger i bad. Vælg personalebeklædning, som er: 1. Praktisk ift. arbejdsopgaver 2. Behageligt at have på 3. Passende til årstiden 1. Praktisk personalebeklædning Gå efter bukser, skjorter og trøjer, som giver dig bevægelsesfrihed. Vælg strækbare og slidstærke materialer – og vælg fleksible designs fx med en indsyet elastik i ryggen som øger fleksibilitet og strækbarhed. En praktisk uniform har lommer. Mange lommer. Og de skal være placeret de rette steder, så de er nemme at komme til. Husk også at tunge lommer kan ændre pasformen og gøre fx et nakkestykke ubehageligt, fordi det pludselig sidder anderledes. 2. Behagelig personalebeklædning Når du arbejder indenfor pleje og omsorg, har du mange forskelligartede opgaver. Det sætter store krav til din arbejdsuniforms fleksibilitet. Det behagelige er heldigvis nemt at kombinere med det praktiske. Vælg strækbare materialer og vælg igen fx at indsy en elastik i ryggen på din arbejdsskjorte, så den er fleksibel ift. størrelse og bevægelsesfrihed. Derudover skal du gå efter åndbarhed. Vælg naturlige materialer, som er behagelige mod huden – fx de populære T-shirts i COOLMAX-kvalitet. Endelig er der noget psykologisk i, at din personalebeklædning skal være en anelse smart, fordi dine kollegaer kommer til at bære den ude i gadebilledet, men vigtigst af alt skal den være genkendelig, så dine borgere aldrig er i tvivl om, at de får besøg af en fagperson. 3. Årstidsbestemt personalebeklædning Når du vælger personalebeklædning til plejepersonalet, skal du huske på det lunefulde danske vejr. Det er en god idé at tilbyde dine kollegaer lange underbukser og undertrøjer i åndbare materialer til de kolde vinterperioder og praktisk overtøj og regntøj, som er nemt at cykle i, til de regnfulde og kølige dage. Husk altid at der skal være synlige reflekser på overtøjet. Endelig anbefaler vi generelt, at du vælger flere tynde kvaliteter, som giver dine kollegaer mulighed for at klæde sig lag på lag. Det giver fleksibilitet – også i løbet af en travl og omskiftelig hverdag. Læs mere om personalebeklædning til pleje og omsorg og kontakt os, hvis du har spørgsmål, ønsker sparring omkring din næste personalebeklædning eller har brug for et konkret tilbud. Du møder ordet ”fladvarer” flere gange på vores hjemmeside – og måske også i din dagligdag. Men hvad er en fladvare egentlig?
Når du leder efter ordet ”fladvare” online, bliver du mødt med minimal information. Fladvarer hos WHITEWEAR Når vi refererer til fladvarer, refererer vi til følgende tekstiler: - Sengetøj - Håndklæder og klude - Lagner Definitionen på fladvarer hænger sammen med tre ting: det er tekstiler, de kan stables, og de kan tørres på samme måde. Generelt er fladvarer hårdføre tekstiler, som er produceret til at blive brugt på sygehuse, plejecentre og i anden kommunal, regional eller privat plejesituation. Det er tekstiler, som er designet og fremstillet til at kunne klare vask ved høje temperaturer på industrielle vaskerier/sygehusvaskerier efterfulgt af en stringent tørreproces. Fladvarer eller linned? Vi nævner både fladvarer og linned – selvom linned egentlig hører under fladvarer. Lex.dk skriver: "Linned, vævet stof, oprindelig af hør, men nu mest af bomuld. Ordet har tidligere også været brugt om sengetøj og vævet dameundertøj. "
Uanset om du har brug for linned, fladvarer eller andre tekstiler, vil vi meget gerne komme med et tilbud på at stå for produktionen af disse. Kontakt os – så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. |