Velkommen til Williams

4/04 2025

Velkommen til WHITEWEAR, Williams!

Nogle rejser er længere end andre – og Williams’ vej til vores kontor i Herning har været fyldt med bump, udfordringer og en solid dosis tålmodighed. Men nu er han her, og vi kunne ikke være gladere!

Williams har netop afsluttet sin MBA i Paphos på Cypern, er ved at færdiggøre sin kandidat, og har mange års erfaring fra Nigeria. Hos os skal han støtte vores Head of ESG, arbejde med sociale og juridiske aspekter samt bidrage til tværgående projekter.

Hos WHITEWEAR betyder ansvarlighed en hel del, derfor har vi sat et særligt fokus på ESG, trods det lille kontor på nu 6 personer, så vil vi gerne allokere en del ressourcer til denne sag. Som Williams selv siger: “Som teammedlem hos WHITEWEAR ser jeg frem til et arbejde, hvor jeg får lov at gøre noget meningsfuldt, hvor mit arbejde kan gøre en forskel for mennesker og miljøet, samt at vi lever op til EU’s lovgivning på området for en mere bæredygtig udvikling i samarbejde med samarbejdspartnere og team WHITEWEAR.”

Men hvorfor valgte vi netop Williams? Fordi han bringer kompetencer, energi og et syn på verden, der passer perfekt ind hos WHITEWEAR. Han ser tingene anderledes, og vi gør gerne tingene lidt anderledes. Diversitet på kontoret er en styrke, og Williams’ personlighed er smittende.

Williams arbejder allerede på at mestre det danske sprog samt at integrere sig i det midtjyske. Men den største overraskelse? At vi i Danmark kan finde enhver anledning til at spise kage – og hvis vi ikke har en, så opfinder vi den.

Velkommen på holdet, Williams! Vi glæder os over samarbejdet og opleve hvordan dine erfaringer og dit værdisæt kommer til at præge WHITEWEAR.